P-HUS PÅ FREDERIKS BRYGGE
I forbindelse med etableringen af et nyt boligområde på Frederiks Brygge i den sydlige del af Københavns Havn, har CG Jensen opført et parkeringshus med plads til 490 biler samt en dagligvareforretning på knap 1.100 kvadratmeter.
CG Jensen har opført parkeringshuset i totalentreprise.
Byggeriet består af en underbygning på 2.500 kvadratmeter samt et P-hus på 13.000 kvadratmeter. P-huset strækker sig over seks etager i 11 niveauer.
Konstruktionen er opført med en underbygning som selvstændig brandcelle, og det overliggende P-hus er udført i stål med betondæk.
Projektet omfattede blandt andet byggepladsindretning, pælefundering, etablering af ramper samt belægningsarbejder. Selve P-huset er udført af præfabrikerede moduler.
Parkeringshuset stod færdigt i 2017.
Hvis du vil vide mere
Projektchef Hans Jørn Kühn Tlf: +45 27 22 19 95