P-HUS PÅ TEGLHOLMEN

På Teglholmen i Københavns Sydhavn har P-Plan i totalentreprise opført et parkeringshus med plads til i første omgang 246 biler. Tre år senere har vi efter ønske fra bygherren Sjælsø Management udvidet P-huset til knap dobbelt kapacitet, så det nu rummer i alt 448 pladser.

P-Plan har opført P-huset i samarbejde med vores søsterselskab CG Jensen og tyske Goldbeck, som har udviklet og leveret et parkeringshus baseret på standard modulelementer med søjler og dragere i stål og dæk som betonelementer, en såkaldt kompositkonstruktion.

P-huset er optimeret i produktionen, blandt andet ved at dækelementerne er leveret med færdige overflader.

Først opsatte vi trappetårnene, som under byggeriet har tjent som adgangsvej til etagerne. Autoværn blev opsat umiddelbart efter, at dækelementerne var på plads, og de har derfor også kunnet fungere som rækværk i byggeperioden, ligesom føringsvejene har fungeret som midlertidig afstivning i søjledragersystemet.

Facaden består af tre millimeter tykke perforerede og eloxerede aluminiums kassetter fastgjort på en underkonstruktion.

Parkeringshuset blev opført på meget kort tid. Det tog kun 10 uger, fra vi startede på pladsen, til parkeringshuset stod klar.

Hvis du vil vide mere

Sjælland:

Divisionschef Claus Baumann tlf. +45 21 70 49 00

Fyn og Jylland:

Divisionschef Jens Bastrup tlf. +45 28 95 52 00